Køb af ting på afbetaling - hvad er dine muligheder, og hvornår giver det bedre mening at spare op i stedet?

Nu til dags kan man næsten købe alting på afbetaling. Du kan købe alt fra tøj og makeup til rejser og endda mad kan købes på afbetaling, og det har gjort mange danskeres shoppingmuligheder langt mere overkommelige. 

At købe noget på afbetaling betyder, at man ikke behøver lægge det fulde beløb på en gang, men at man kan betale det tilbage over længere tid. Det vil sige, at hvis du ikke selv har pengene på lommen, så kan du indgå en afbetalingsaftale. Det er en fantastisk ide, hvis du står og savner kontanter, men har behov for at købe noget lige nu og her. Men er afbetaling altid en smart ide? Er der andre løsninger, som et langt stykke hen af vejen kunne fungere bedre? I denne artikel kan du lære mere. 

Hvordan foregår en afbetaling?

Afbetaling er blevet mere og mere normalt i Danmark på det sidste. Folk køber rejser, smykker, biler og meget andet på afbetaling for at slippe for, at lægge det fulde beløb på en gang. Og det giver jo også ret fin mening. Det er de færreste, som står med en formue på bankkontoen, som de er klar på at brænde af. 

Hvis du gerne vil købe et produkt eller en service på afbetaling, så kan du ofte betale det tilbage over mange måneder og nogle gange faktisk flere år. Det er sjældent, når man låner penge, at man har råd til at betale det fulde beløb tilbage lige med det samme, så derfor foregår afbetaling stille og rolig med et lavt beløb over mange måneder. 

Dog er det altid vigtig at læse det med småt, for mange afbetalingsmuligheder gør, at du i sidste ende kommer til at betale flere penge, end hvis du lagde det fulde beløb med det samme. Derfor er det altid vigtigt, at du får læst alt det, der står med småt. Mange lån og afbetalinger kommer nemlig med en hage, og det er vigtigt, at du har gjort dig selv opmærksom på det hele, før du skrider til handling.

Når man låner penge til eget forbrug

En af de mest populære ting at gøre er, at låne penge, så man kan lynhurtig kan få kronerne ind på bankkontoen og købe nøjagtig, hvad man har lyst til. Dyre smykker, charterferier eller et nyt køkken koster dig dyrt, og det er fristende bare at låne pengene nu og her i stedet for at spare op. 

Der er mange muligheder for store lånebeløb, som du lynhurtig kan få direkte ind på din bankkonto. Selvom det er lokkende, så er det også en farlige fælde, som rigtig mange ryger direkte i. Problemet med lån er nemlig, at renterne vokser sig større i længden, og du kan ende med at stå med et enormt højt beløb, som du skal tilbagebetale. 

Naturligvis er der enkelte tilfælde, hvor du ikke kan komme udenom lån, hvis du for eksempel skal låne til et lejligheds-depositum, en ny bil eller andre store og nødvendige udgifter. Du kan også støde på et kritisk problem, hvor din ovn pludselig er gået i stykker og må erstattes. I sådan nogle tilfælde kan afbetalings lån være en god ide. Men et langt stykke hen ad vejen, er det bedst at styre ude om de hurtige lån. 

Læg et budget for dig selv 

Før du kaster dig ud i lån eller storforbrug, så sæt dig ned og kig på dit budget. Man kan hurtig komme til at se på de store lånebeløb, og det kan krible helt i fingrene for at få dem ind på bankkontoen nu og her. Men når det kommer til lån og afbetaling, så skal du være rigtig varsom. 

Det smarteste du kan gøre er, at sætte dig ned og tage et grundigt kig på dit budget. Se på hvor mange udgifter du har, hvad du indtjener på en måned og hvor stort et forbrug du har. Det vil fortælle dig noget om, hvor hurtig du kan betale dit lån tilbage. Hvis dit budget er utrolig snævert lige nu, så er det nok ikke tiden til at tage et lån. Selvom afbetalingen kan foregå over flere måneder, så skal du medregne i dit budget, at de penge skal kunne lægges med renter på hver måned. 

Nogle hurtige lån kræver også, at du skal betale pengene tilbage forholdsvis hurtig, og hvis ikke du har overskuddet i dit budget, så kan du få problemer. Renterne vokser sig nemlig hurtigt større, og så er lånet i sidste ende en dyr fornøjelse. Det er naturligvis smart i en "lige nu og her" situation, men du skal overveje om det kan betale sig for dig i længden. 

Hvis du kan, så spar dine penge op!

Medmindre det er et absolut must, at du skal have en stor sum penge lige nu og her, så er det en langt bedre ide at få sparet dine egne penge op. Det kan godt være det er en lidt kedeligere og mere langsommelig løsning, men det er faktisk det bedste du kan gøre. Selvom det tager tid at spare penge op, så er det ikke noget, der kommer til at vælte hele dit budget. 

Når du har lagt dit budget, og har et overblik over dit forbrug, så kan du begynde at skære ned nogle steder og lægge lidt penge til siden hver måned. Måske kan du skære 2-300 kr. fra madbudgettet ved at shoppe nogle gode tilbud, måske kan du holde lidt igen på byturene eller købe i genbrugen en gang imellem.

Selvom det er små beløb, som du skærer fra, så giver det dig i sidste ende lidt mere plads i budgettet til dit eget forbrug. Det kommer selvfølgelig på, hvad du værdsætter. Hvis god mad eller restaurantbesøg med vennerne vægter højest for dig, så sørg for der er plads til det i dit månedlige budget. 

Hurtige løsninger er ofte ikke det bedste

Her i Danmark findes et utal af kviklån, som du lynhurtig kan tage. Det er naturligvis en fristelse, som ligger lige foran næsten på os hele tiden. Når først luksusfælden er klappet i, så er der ikke andet for end at betale lånet tilbage. 

Et langt stykke hen ad vejen er hurtige løsninger altså ikke en brilliant ide. Hvis man lever sit liv ud fra hurtige og nemme løsninger, så er det ofte noget, som kommer tilbage og bider en i bagen i fremtiden. Det lyder ikke særlig sexet at kigge på sit budget og lave en opsparing, men det er den smarteste beslutning du kan træffe.

Medmindre du står i en reel kritisk situation, hvor du absolut ikke kan undvære pengene lige nu og her, så er afbetalingsløsninger en god løsning. I andre tilfælde kan det simpelthen ikke betale sig. Selvfølgelig træffer du selv de beslutninger, som passer bedst til din livsstil, men tag vores gode råd med dig på vejen, før du tager et lån.

Menu
Top